Sygdomme i øjenlågene – vurdering og behandling

Øjenlågene har en central funktion for syn, øjenkomfort og beskyttelse af øjets overflade. Sygdomme i øjenlågene kan give gener som træthed, synsindskrænkning, irritation og hævelse. De fleste øjenlågslidelser er godartede, men enkelte kræver hurtig eller akut vurdering.

Hvad er blefarochalasis (overskydende øjenlågshud)

Blefarochalasis er aldersrelateret slaphed af huden på det øvre øjenlåg, som kan hænge ned over øjet.

Symptomer:

  • tunge eller trætte øjne

  • indsnævret synsfelt opadtil

  • behov for pandeløft

  • kosmetiske gener

Ptose (hængende øjenlåg)

Ptose er en tilstand, hvor selve øjenlåget hænger lavere end normalt pga. nedsat funktion af løftemusklen.

Ptose kan være:

  • medfødt

  • erhvervet, ofte aldersrelateret eller efter øjenkirurgi

Symptomer:

  • synsfeltspåvirkning

  • træthed eller hovedpine

  • hos børn risiko for påvirket synsudvikling

Akut opstået øjenlågsptose

Akut ptose kan være tegn på alvorlig underliggende sygdom og adskiller sig fra langsomt udviklet ptose.

Mulige årsager:

  • påvirkning af n. oculomotorius

  • Horners syndrom

  • cerebrovaskulær sygdom

  • sjældnere myasthenia gravis

Akut opstået ptose kræver altid hurtig lægelig vurdering.

Chalazion (kronisk øjenlågsknude)

Chalazion er en godartet, ikke-infektiøs knude i øjenlåget forårsaget af tillukning af en meibomkirtel.

Symptomer:

  • langsomt voksende, fast knude

  • oftest smertefri

Mange chalazier svinder spontant.

Infektiøst hævet øjenlåg

Infektiøs hævelse skyldes oftest bakteriel infektion.

Symptomer:

  • rødme, varme og smerter

  • hævelse

  • evt. feber

Tilstanden kræver øjenlægelig vurdering.

Hudkræft i øjenlåget – basalcellekarcinom (BCC)

BCC er den hyppigste form for hudkræft i øjenlågsområdet.

Tegn kan være:

  • langsomt voksende knude eller sår

  • perlemorsagtig rand

  • manglende heling

Mistanke kræver hurtig vurdering hos øjenlæge.

Hvordan påvises øjenlågslidelser?

Diagnosen stilles ved øjenlægelig undersøgelse med vurdering af øjenlågets funktion, hudforandringer, inflammation og evt. synsfeltspåvirkning.

Hvornår er behandling indiceret?

Behandling overvejes ved:

  • funktionel synspåvirkning

  • infektion

  • mistanke om malignitet

  • ptose hos børn

  • akut opstået ptose

Rent kosmetiske forhold behandles som udgangspunkt ikke i sundhedsfagligt regi.

Hvordan foregår behandlingen?

  • Blefarochalasis: fjernelse af overskydende hud

  • Ptose: kirurgisk korrektion afhængigt af årsag

  • Akut ptose: hurtig udredning af underliggende årsag

  • Chalazion: observation, evt. incision eller steroid

  • Infektion: antibiotisk behandling

  • BCC: kirurgisk fjernelse med histologi

Information til optikere og praktiserende læger

  • Akut henvisning er indiceret ved:

    • pludseligt opstået ptose

    • ptose med dobbeltsyn eller pupildifference

    • ptose med hovedpine

    Henvisning til øjenlæge er indiceret ved:

    • synspåvirkende øjenlågslidelser

    • ptose hos børn

    • vedvarende chalazion

    • mistanke om hudkræft

Nethindeløsning

Find vej til Øjenlægen Vestergade 58

Øjenlægen i Vestergade 58 ligger centralt i Aarhus C – tæt på offentlig transport, gågade og gode parkeringsmuligheder. Klinikken har elevator og cykelparkering, og du kan booke tid online – også uden henvisning.

📍 Hvor ligger øjenklinikken?
Øjenlæge klinikken ligger på 1. sal med adgang til elevator hvor der er plads til en almindelig kørestol. Udenfor klinikken er der mulighed for cykelparkering. ⚠️ OBS: Den forreste gård er brostensbelagt, som betyder ujævnt terræn, hvorfor gangbesværede og rollatorbrugere skal være ekstra opmærksom


🚗 Kan man parkere ved Øjenlægen Vestergade 58?
Der er ikke parkeringspladser i gården, men vi  anbefaler Q-Park, Vestergade 65 (ca. 100 meter fra klinikken) eller Magasins P-hus (ca. 300 meter fra klinikken)

parkering øjenlæge vestergade
Øjenlægens telefontid 📞
+45 32 22 08 80
Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
08:00 - 11:30
08:30 - 11:30
08:00 - 10:00
08:00 - 11:30
Lukket
Scroll to Top